Kort (geografi) - Aversa

Aversa er en by i provinsen Caserta, der indgår i regionen Campania i Italien. Indbyggertallet er 52.365. Byen ligger ca. 15 km nord for Napoli og fungerer i praksis som en forstad til denne, blandt andet huser den to fakulteter (Ingeniør- og arkitektur) af Seconda università degli studi di Napoli ("Napolis 2. universitet"). Egnen omkring Aversa er kendt for sin produktion af mozzarella-ost, lavet af bøffelmælk.

Byen Aversa opstod i den tidlige middelalder, efter at den nærliggende by Atella var blevet ødelagt under krigen mellem goterne og det Østromerske rige i det 6. århundrede.

Byen har en vigtig plads i historien om den normanniske erobring af Syditalien, fordi det var her, normannerne for første gang fik land i området. Det skete, da Rainulf Drengot i 1030 blev greve af Aversa som tak for at have kæmpet sammen med hertug Sergius 4. af Napoli. Rainulf udbyggede byens fæstningsanlæg og stedet blev det vigtigste støttepunkt for normannernes videre ekspansion i Middelhavsområdet. Atella havde været bispesæde under den østromerske (græske) kirke, men i normannisk tid fik Robert Guiscard pavens tilladelse til, at Aversa fik en romersk-katolsk biskop. En af de første biskopper var den normanniske benediktiner-munk Guitmund, der var biskop fra 1088 til sin død mellem 1090 og 1095.

Den mest betydningsfulde greve af Aversa var Richard 1. Da pavedømmet følte sig truet af normannerne og gik i krig mod dem, var han med til at slå pavestatens tropper og tilfangetage pave Leo 9. i 1053. Normannerne var troende kristne og behandlede Leo 9. respektfuldt, og resultatet blev en alliance mellem pavedømmet og normannerne.

Da det normanniske herredømme sluttede i det 12. århundrede, var det også slut med Aversas betydning. De nye konger i Neapel kom kun til Aversa for at gå på jagt, og imens blev hoffet installeret i byens citadel. Der er stadig rester af citadellet i Via Roma. Dronning Joan 1. af Napoli holdt dog hof i byen i længere perioder, og det var her hendes mand Andrew (Endre) blev myrdet af napolitanske adelsmænd, der ikke ønskede en konge af ungarsk afstamning.

Hoffets tilstedeværelse var også baggrunden for stiftelsen af Real Casa dell'Annunziata (ca. 1315), et børnehjem og hospice, der fik en central plads i byens liv.